Det nordøstlige Italien

Det nordøstlige Italien og vindistrikterne
De fleste af os forbinder måske mest Norditalien med enten sol og vand eller sne og ski. Og alt dette finder du skam også i rigt mål, men glem ikke at: Denne del af Italien byder på et frodigt, kuperet landskab, fantastiske byer som charmerende Treviso, historiske Padova, musikparadiset Verona, myteomspundne Venedig, mode-mekkaet Milano samt en vinkultur, som overgår det meste.

Hjemstavn for den berømte Amarone, Ripasso og Recioto
Synes du, disse navne virker bekendte? For mit vedkommende får de mig til at trække på smilebåndet, eftersom jeg er en rigtig ”Amarone-pige”. : ) Det er ikke sådan, at jeg ikke sætter pris på andre vine, men dronningen er efter min mening Amarone. Navnet stammer fra det italienske ord ”amaro”, som oprindeligt betyder ”besk”, og den har en helt speciel plads i mit hjerte… Eller rettere sagt i mine smagsløg 🙂

Det siges at man allerede for flere årtusinder siden begyndte at producere vin i området, men de første sikre eksisterende beviser vidner om vinproduktion år 200-300 f. Kr. Øst for Gardasøen, i den italienske provins Verona, finder man Valpolicella som er en af landets mest kendte vinregioner heroppe mod nord. Det er ikke så mærkeligt, for navnet Valpolicella blev allerede nævnt i 1100-tallet. Det stammer fra det latinske Val Polis Ceallae, som betyder ”de mange vinkældres dal”. Her har man fundet arkæologiske beviser for, at der blev dyrket vin i området for flere tusinde år siden, selvom det først var romerne, der for alvor vin udbredte vinen.

I 1800-tallet begyndte man at fremstille de klassiske vine Valpolicella Superiore (i dag også Classico) samt dessertvinen Recioto. I 1936 førte en tilfældighed til at man for første gang fremstillede Amarone.

Prosecco – et navn i tiden
Prosecco… Bare navnet lyder lokkende, boblende og opfriskende, og det er ikke så sært, at denne drik bliver mere og mere populær, også i Norden. Navnet Prosecco er både navnet på druen og på området, Colline del Prosecco. Vindistriktet strækker sig flere tusinde hektar over to områder, Valdobbiadene og Conegliano. Dette område er en personlig favorit hos mig, eftersom jeg elsker frodige bakker fyldt med vinranker, der bølger blidt i vinden. En særlig sindsstemning kryber langsomt frem i mig, og jeg mærker hvordan jeg slapper af bare ved at lade mit blik glide hen over landskabet. ”Dette er stedet, hvor jeg kunne tænke mig at bo,” tænker jeg, og jeg har svært ved at løsrive mig.

Ja, smukke byer og god is er der ikke noget i vejen med, men vælger du en ferie i Prosecco-området, bør du ikke gå glip af Strada del Prosecco, en vinrute, som går forbi forskellige gårde, og som du kan udforske enten med bil, på cykel eller til fods. Og befinder du dig her mellem marts og juli måned, kan du deltage i forskellige arrangementer i vinens tegn. Høsttiden ligger som regel mellem september og november.

Området Conegliano-Valdobbiadene ligger i bakket landskab 50 km fra Venedig og ca. 100 km fra Dolomitterne.
Her har vindyrkningen gamle rødder, der går flere hundrede år tilbage, og den første skriftlige dokumentation, der forbinder Prosecco med dette område, er dateret til år 1772.
Siden indførelsen af ​​DOC i 1969 er det historiske produktionsområde forblevet begrænset til kun 15 kommuner. To af disse giver det sit navn: Conegliano og Valdobbiadene, den ene er den kulturelle hovedstad og den anden er hjertet i dets produktion.

Klimaet i området er relativt mildt med hyppig nedbør om sommeren, men en konstant mild vind sørger for, at druerne tørrer hurtigt efter bygerne.Conegliano Valdobbiadene-området er en skattekiste af naturlige, kunstneriske og arkitektoniske lækkerier, der bare venter på at blive opdaget, det eneste du skal gøre er at finde roen til at fordybe dig i de intime rytmer i en zone, hvis puls stadig slår i takt med menneske og natur. Omkring dig venter vinstokkene med tålmodighed på, at solen kommer frem og vidner om årstidens grandiose skift, farver, smagsoplevelser.
Indbyggerne i denne region elsker deres rødder: De har opretholdt en smag for tradition og for gæstfrihedens fornøjelser og mødet med mennesker, såvel som for mad.

Jordbunden i Conegliano Valdobbiadene består af gammel havbund, jord fra bunden af gamle søer og moræneaflejringer fra forskellige istider og er generelt meget varieret med indhold af sten, sand, ler og til tider et højt indhold af jernoxid.
Før 2009 var druesorten Prosecco en del af vinens navn, men i 2009 valgte man at gennemføre en række gennemgribende ændringer. Druesorten fik sit gamle, historiske navn Glera tilbage, Conegliano-Valdiobbiadene fik atter hæftet Prosecco til navnet og blev ophøjet til DOCG.
Derudover etablerede man en ny DOC Prosecco, som dækker områder i Friuli og Veneto undtagen Verona- og Rovigo-provinserne.

Ændringerne var et resultatet af en gennem mange år opsparet frustration blandt Prosecco-producenterne over det, de anså som misbrug af Prosecco-navnet. Eftersom det før var navnet på en druesort kunne det anvendes af hvem som helst f.eks. i USA, men ved at gøre Prosecco til en del af de beskyttede oprindelsesbetegnelser Prosecco, Conegliano-Valdobbiadene sikrede man sig mod, at andre kan benytte sig af mærkenavnet Prosecco.

Viser 1–9 af 16 resultater

Er du over 18? Dette websted kræver, at du er 18 år eller ældre grundet salg af alkoholdige drikkevarer. Bekræft din alder for at se indholdet, eller klik på Nej for at forlade siden.