Toscana

Hvad betyder Chianti?

Selve navnets oprindelse er omtvistet. Nogle mener, at det hidrører fra det etruskiske stednavn Clanti, som ingen kendt betydning har. Andre hævder, at det stammer fra det latinske clangor - støj og larm -, hvilket skulle henvise til den udbredte jagt i området. De seneste studier peger på ligheden med det etruskiske ord khlant, som angiveligt betyder vand. Hvorom alting er, så er der udbredt enighed om, at det var etruskerne, som indførte vindyrkningen i området. 

Vin til alle tider

Fra 1200-tallet kender vi til beskatning af den vin, som indførtes i Firenze, og vi kan med rimelighed antage, at en stor del af den blev lavet i Chianti. Omkring år 1300 boede der ca. 110.000 mennesker i Firenze og 400.000 i byens opland. Firenze var en af Europas største byer! Den betydning, Firenze fik i denne tid, og beholdt lang tid frem, er en del af årsagen det udbredte landbrug i en stor zone uden om byen. Det var attraktivt, at slå sig ned i oplandet til en så stor by, selv når der var tale om et jordbrugsmæssigt vanskeligt terræn, som tilfældet er i store dele af Chianti.
Vinen fra Chianti blev snart en succes, også uden for den italiske halvø, og fra 1600-tallet kender vi til eksport til England. Ja, selveste Shakespeare omtaler vinene fra Firenze. Vinenes ry var så stor, at de blev efterlignet i andre områder, og Cosimo III lovgav derfor om Chiantis geografiske udstrækning i 1716. Verdens første lovregulerede vinområde, en appellation contrôllée ante literam!

Den "moderne" Chianti

Men endskønt vinene fra Chianti kendes fra meget gammel tid, så er chiantien, som vi kender den i dag af noget nyere dato, uden dog at være en årsunge. I 1834 skrev baron Bettino Ricasoli - en stor italiensk politiker kaldet ”jernbaronen” pga. sin jernhårde fremfærd - Notizie sulla fabbricazione di vini, hvori han beskrev druesammensætningen for chianti som den så ud helt frem til 1984: sangiovese for duft og kraft, canaiolo for duft og mildhed, malvasia og trebbiano for lethed og aroma.

Succes og problemer

Vinen blev voldsomt populær, især i årene 1870-1900, hvilket førte til sjofle kopiprodukter fra andre distrikter. Blot vinen blev hældt i den klassiske fiasco, kunne den gå for chianti. I 1924 dannede en række vinproducenter i det centrale Chianti et konsortium, der tog navn efter Lega del Chiantis symbol, en sort hane. Consorzio Chianti Classico - Gallo Nero skulle promovere chiantien, opretholde en vis justits blandt producenterne og beskytte vinens gode navn. I dag har den ædle forening måttet skifte navn til Consorzio del Marchio Storico efter en retstvist med brødrene Gallo i USA 1992-96. Chianti Classico-distriktet udgøres af kommunerne Gaiole, Radda, Castellina, Greve, San Casciano in Val di Pesa samt dele af Poggibonsi. Konsortiet er frivilligt, og da man betaler kontingent efter hvor mange flasker man sælger, ønsker en del af de større producenter ikke at deltage. Dette til trods er ca. 85% af producenterne medlemmer.

En vin i konstant udvikling

Fra 1984 er de tilladte doser af trebbiano og malvasia i vinen blevet sat ned fra 30% til 2%, medens man siden har fået lov til at tilsætte mindre mængder af andre druer, især cabernet sauvignon. Dette skyldes markedets krav. Eksporten til den angelsaksiske verden steg, og dette marked ønskede mere holdbare, mindre syrlige og mere duftende vine. Dette ledsages af en større og større brug af små egefade, kaldes barriques, som på den ene side sikrer bedre vine i svage år og giver vinen en rund og fyldig smag, men som på den anden side risikerer at udviske vinens lokale præg: Vin fra hele verden smager stedse mere af det samme. Ud over det klassiske område, produceres der også store mængder vin i Colli Fiorentini, Colli Senesi, Colli Pisane, Colli Aretini, Rùfina, Montalbano og Chianti Putto, men disse hæver sig sjældent op på de store vine fra Chianti Classico. Der er i alt 7000 producenter, der laver 12 millioner liter vin om året.

 

Hvis nogen finder navnet bekendt, skyldes det næppe selve byen, men at Rufina er et af de syv underområder, som vinen Chianti inddeles i. Forholdet mellem pris og kvalitet på chiantien fra Rufina er ofte ganske fordelagtigt, og producenter som  Fattoria Lavacchio laver fremragende vin, og ditto olivenolien. Læs mere her http://www.fattorialavacchio.com/en/index/

Rufina har både en restaurant, flere caféer og diverse indkøbsmuligheder (deriblandt et ganske velassorteret COOP-supermarked), hvilket er helt naturligt, da byen i sig selv har ca. 7.000 indbyggere, og dertil et større opland af småbyer i både nordlig og sydlig retning i selve dalen.

Bjergene krammer byen tæt, hvilket giver en fin stemning, og samtidig mulighed for gode vandreture og spændende køreture på snørklede småveje.