Champagnens historie

Historie

Man har i omkring 700 år lavet vin i Frankrig og Champagne er lavet i de nordligste vindistrikt i området nordøst for Paris. Til at begynde med var det udelukkende munke i kirker og på klostre der stod bag, men nu produceres vinen både af små vinbønder og store internationale konglomerater. Champagnen som vi kender den i dag, har været kendt siden 1700-tallet og opnår sine karakteristiske bobler ved en sekundær gæring på selve flasken.  I starten af 1700-tallet bar man i de fleste vinkældre, hos producenter af mousserende vine stålhjelme (som dem vi kender i dag fra f.eks. ishockey) for at beskytte arbejderne mod pludseligt eksploderende flasker.

En anden udfordring man den gang var nødt til at forholde sig til var, at flaskerne hvis de eksploderede og samtidig ikke var adskilt fra hinanden, kunne starte en kædereaktion og i en enkelt hændelse kunne dette ødelægge op mod 90% af en beholdning! 
En eksploderende vin blev på den baggrund kaldt for "Djævelens vin".

Metode

Méthode Champenoise er den traditionelle metode champagne produceres på. Efter den første fermentering og flaskelagring sker der en sekundær fermentering i flasken. Den sekundære fermentering aktiveres ved tilsætning af gær og sukker. I henhold til AOC skal champagnen derefter ligge i mindst 1½ år for at udvikle smagen. 

I den periode bliver flasken vendt på hovedet, så de ikke fermenterede (og tungere) stoffer lægger sig ved åbningen. Efter remuage ("rysten") fryses flasken, og den åbnes hurtigt, så de ikke-fermenterede rester kan fjernes. Flasken proppes igen og påsættes et trådnet, for at proppen ikke skal springe af under den stadige frigøring af kuldioxid.

Klassificering af champagne

Champagnedistriktet strækker sig over fire distrikter i Frankrig: Ardennes, Marne, Aube og Haute-Marne af disse distrikter er Marne det vigtigst for at lave champagne. Indenfor disse områder er der så igen en lang række landsbyer (vel egentlig kommuner), som alle er klassificeret efter et sindigt system i henhold til deres kvalitet. 
Denne kvalitet måles i procent fra 80-100%. Landsbyer, der klassificeres som 100% må bære navnet Grand Cru, mens landsbyer, der opnår 90-99% benævnes Premier Cru. Blandt de hundredevis af landsbyer, der kan producere champagne, bærer blot 17 betegnelsen Grand Cru. 

Vores champagner er alle fra områder, der er klassificeret som Grand Cru.

Succesen bag champagne mener mange skal findes i undergrunden i Champagne. Den består hovedsageligt af kalk, hvilket er tydeligt for enhver der har været i Champagne. I landskabet omkring Reims og Épernay taler man om tre centrale områder: Côte des blancs (hvor chardonnay regerer, og hvor koncentrationen af kalk er størst), Vallée de la Marne og Montagne de Reims (der begge primært er pinot noir-områder). Det er fra disse tre områder, at de fineste champagner stammer.

Druerne

De anvendte druer i Champagne er næsten altid Chardonnay, Pinot noir og Pinot Meunier. Der er i alt 7 druesorter, som er tilladt at dyrke i Champagne-regionen, men man støder sjældent på de sidste 4 sorter, Pinot blanc, Fromonteau gris, Petit meslier og Arbane. De 3 førstnævnte druer udgør ca. 99% af produktionen.

Det kun er chardonnay der er en grøn drue, og derfor vil en blanc-de-blanc champagne udelukkende bestå af vinificerede chardonnay druer. 
Ved fremstilling af rosé champagne lader man drueskallerne ligge med saften, hvorved en den røde farvenuance opstår.

Behandling og opbevaring

Når den første fermentering af vinen er foretaget, hældes vinen på flaske og her sker en sekundær fermentering i selve flasken. Denne sekundære fermentering sættes igang ved at tilsætte yderligere gær og sukker. Herefter lagres champagnen i mindst 1½ år for at udvikle bobler og ikke mindst smag. 

Under champagnens gæring bliver flasken vendt og drejet 90 grader to gange dagligt, så den gradvist hæves mod lodret med en ½ grad i pupitre for at sprede gæren i flasken, så den kommer mest muligt i berøring med vinen og giver bobler.

I de første år var alle gærresterne stadig i champagnen ved serveringen og knasede mellem tænderne, når den blev drukket. Anekdoten fortæller, at Madam Clicquot borede et hul i sit køkkenbord og vendte flasken på hovedet for at samle gæren der, og åbnede flasken med bunden i vejret så al gæren forsvandt med den første tår. Nu om dage sker fjernelsen af gæren ved at flaskehalsen efter tiden i pupitren bliver dyppet i flydende kvælstof, og derefter fjernes en midlertidig kapsel, før korkproppen sættes i.
Hvis en årgang er af særlig høj kvalitet, erklæres det for et millesimé, hvor der kan laves årgangschampagne.
En årgangschampagne el. Vintage Champagne lagres på flasken i mindst tre år.